Åpen sportscoupe fra Lexus

Åpen sportscoupe fra LexusSC430 er Lexus´ svar på den ultimative sportsvogn, hvor det er lykkedes at forene et kompromisløst design med luksus, dynamik og komfortable køreegenskaber i en åben luksusbil.

 

Den spændende luksusbil kan på få sekunder forvandles fra eksklusiv sportscoupe til åben sportscabriolet. Det fuldautomatiske og næsten lydløse stålfoldetag kan på mindre end 25 sekunder "gemmes" væk i bilens bagagerum, og ikke mindst til det danske klima med hyppigt omskifteligt vejr er netop denne egenskab en fornem og praktisk detalje.I jagten på et kompromisløst design er Lexus gået sine helt egne veje. Lexus SC430 er designet i Europa og de dygtige designere har hentet inspiration fra de varme himmelstrøg primært i det sydlige Frankrig. Det eksklusive interiør er overvejende designet i Japan, hvor bl.a Yamahas erfaring inden for formgivning af ædeltræ til bl.a. violiner og guitarer er blevet brugt til dele af bilens instrumentering. Hele kabinen domineres af eksklusivt ædeltræ og læder, og det automatiske klimaanlæg tager selv højde for, om taget er oppe eller nede, når varm og kold luft skal fordeles. 

Bilen kan leveres med et overdådigt og eksklusivt Mark Levinson hi-fi-anlæg samt et DVD-baseret navigationsanlæg med dansk tale, som dækker hele Europa på én CD-rom. Hi-fi-anlægget er specielt designet til Lexus SC430 af en af verdens førende hi-fi producenter, og giver en ultimativ lyd-oplevelse med en udgangseffekt på ikke mindre end 440 watt. Som en smart finesse tilpasser anlægget selv volumen afhængig af bilens hastighed, og om taget er oppe eller nede.


Bilens V8 motor er på 4.3 liter, yder 286 hestekræfter, og har en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t. samt en accelerationen fra 0-100 km/t. på kun 6,4 sekunder. Som standard leveres bilen med en suveræn femtrins automatgearkasse, 18 tommer alu-fælge, dobbelt wishbone-ophæng samt et overflødighedshorn af avanceret teknisk udstyr, der alt sammen er vigtige elementer i bilens sublime køreegenskaber og høje sikkerhedsniveau.

I USA, hvor bilen blev introduceret sidste forår er Lexus SC430 blevet en kæmpe succes med overbud og lange ventelister til følge. Ventelister er der fortsat flere steder i Europa og siden introduktionen sidste sommer, er Lexus SC430 solgt i over 1.600 eksemplarer i Europa. Det eksklusive mærke har taget endnu et succesfuldt skridt i jagten på køberne af luksusbiler i Europa.

Kilde: Toyota DK

Legg til kommentar

Sikkerhetskode
Vis ny kode

Populært

Omregistreringsavgift

Omregistreringsavgift

Alt om Trimming

Bilinform.no bruker cookies til statistikk, gjenkjenning mm.